Extensions

Hos FarveLaden i Grejs tilbyder jeg også påsætning af hairextensions. Læs mere herunder omkring håret, metoden og priserne.

Nano-Weft påsætning med den absolut bedste hårkvalitet der findes på markedet!

Hos FarveLaden har jeg valgt at tilbyde Extensions til mine kunder. Og de som kender mig vil vide at når jeg gør noget, så gør jeg det ikke halvt! - Derfor har jeg også valgt kun at tilbyde jer den absolut bedste hårkvalitet. Håret er fra HairContrast, som er nordens førende leverandør indenfor Luxury Hair Extensions.
Håret vil med den rette pleje og vedligehold typisk have en holdbarhed på mellem 9 og 12 måneder.


Metoden jeg har valgt at bruge, som den eneste, er noget af det nyeste indenfor Extensions, nemlig Nano-Weft. 
Nano-Weft er en metode hvor vi gør brug af mikroringe som påsættes håret, hvorefter vores hairextensions påsyes. Mikroringene er beklædt med silicone indvendigt, som gør at slid på håret bliver holdt på et absolut minimum. Derudover giver metoden et væsentligt mindre træk på naturhåret, da trækpunkterne er langt mindre end ved eksempelvis flettemetoden, du slipper også for en masse klistrede limrester som tit kan være et stort irritationsmoment ved eksempelvis tapemetoden. Dette gør metoden til en af de allermest skånsomme og populære metoder indenfor Extensions.
Med Nano-Weft er det desuden muligt at skræddersy påsætningen fuldstændig efter behov og ønsker, hvad enten man ønsker mere længde eller blot mere fylde.

Oprykning anbefales ca. hver 5.-6. uge. 

Vedligehold klares med de medfølgende produkter, Shampoo, Conditioner samt en Leave-In. Plejeprodukterne er med i prisen på Extensions her hos FarveLaden.

Hvad koster det? - En Fuld Extension, hvor vi tilfører både længde og volume til dit eget hår, ligger på 4800,-
Denne pris inkluderer:  To pakker hår i den bedste kvalitet, samt produkter til brug derhjemme, påsætning og skræddersyet tilpasning/tilklipning af dine nye extensions. 
Ønsker du blot extensions for at tilføre mere volume til dit eget hår (uden at tilføre længde) behøver vi blot at bruge én pakke hår, og derfor er prisen på en Volumepåsætning 3000,-
Denne pris inkluderer: Én pakke hår i den bedste kvalitet, samt produkter til brug derhjemme, påsætning og skræddersyet tilpasning/tilklipning af dine nye extensions.  De medfølgende produkter til hjemmebrug består af: Shampoo (250ml), Hairbutter/Conditioner (250ml) og Leave-In (150ml) til en værdi af: 569,-
De garanterer dig de bedste forudsætninger for at kunne passe på dit nye lækre hår. - Derudover anbefales det at bruge en speciel hårbørste til dine extensions, den kan tilkøbes for 139,-.

Alle priser herunder gælder naturligvis kun hvis du har fået lavet din påsætning hos mig.- Hvis ikke, så ring, så finder vi en løsning sammen. :)
Lille oprykning (ca. hver 5.-7.  uge): 500,-
Stor oprykning (laves typisk efter 2-3 små oprykninger): 1200,- inkl. aftagning af extensions.
Aftagning af extensions: 300,- (gælder dog kun hvis dine extensions er godt vedligeholdt og er påsat/oprykket indenfor max. 10 uger.) Ellers, ring for pris. :)

Jeg glæder mig til at hjælpe dig med at få det lange smukke hår som du altid har drømt om. :)