Lidt om mig og salonen

Jeg hedder Camilla og er gift med Mikkel, sammen har vi stedet her og vores to dejlige piger, Merle (3) og Wilma (1) og alle vores dyr.

Jeg kommer oprindeligt fra Vestjylland, nærmere betegnet Ringkøbing.
Jeg er naturligvis udlært med den 4 årige uddannelse, og bestod min svendeprøve i foråret 2012.
Som frisør er jeg først og fremmest meget perfektionistisk, jeg er ærlig, og så brænder jeg særligt meget for alle de store farvebehandlinger, og mestrer teknikker som Babylights, Balayage, Foilyage og Airtouch til perfektion.

Min vision for min salon er at skabe et frirum, et sted hvor du kan føle dig godt tilpas, nyde en kold Sport Cola eller en god kop kaffe, alt imens du sætter dig til rette i de særligt udvalgte, ekstra komfortable stole og nyde en god hovedbundsmassage samtidig med at du får benene op når du sidder i massagestolen ved vasken.

Så hvis du leder efter en frisør med håndværket i orden, hvor der ikke er sparet på hyggen, og hvor der er tid og plads til dig (og dit hår) i fokus, så går du ikke galt i byen her.

Jeg glæder mig til at se dig.